Periodevis lukning for varmen onsdag den 13. april 2016

Målinger af tilførslen af ekstra vand til vores varmesystem antyder en lækage i vores rørsystem. VEKS har foretaget termografi-undersøgelse for nyligt, og den viste desværre ingen tydelige lækager.

VEKS vil derfor onsdag den 13. april i tidsrummet fra kl. 9.00 til kl. 14.00 foretage periodevise lukninger for de forskellige grene af vores rørsystem for på den måde at indkredse, hvilket område som forårsager den øgede tilførsel af ekstra vand (kaldet spædevand). For hvert del-område i Mosede Fjernvarmeværks område vil varmen blive lukket ned i kortere perioder af ca. 30 minutters varighed.

Vi beklager de gener, som denne periodevise afbrydelse af varmen måtte forårsage.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen, Mosede Fjernvarmeværk a.m.b.a.