Sammenlægning med Greve Fjernvarme Selskab

Indkaldelse til 2. ekstra ordinær generalforsamling

Mandag 2. november 2026 kl 19.00

Torvet på Mosede skolen

Indkaldelsen er sendt pr. mail 15. oktober 2026.

Referat fra ekstra ordinær general forsamling 14.10.2026 Klik her

Referat fra 2. ekstraordinære generalforsamling 2.11.2026 klik her

Se eller gense præsentationen Klik her

Bestyrelsen for Mosede Fjernvarmeværk a.m.b.a. har indstillet, at selskabet sammenlægges med Greve Fjernvarme a.m.b.a.

Konkret betyder det, at samtlige af Mosede Fjernvarmes aktiver og aktiviteter samt passiver (gæld) overdrages til Greve Fjernvarme. Mosede Fjernvarme opløses i forlængelse heraf som selvstændigt andelsselskab i overensstemmelse med § 10 i selskabets vedtægter.

Indkaldelsen er sendt til alle fjernvarmekøbere i selskabet Mosede Fjernvarme selskab pr. mail.

Relevante dokumenter

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Klik HER

Dagsorden for ekstra ordinær generalfor samling. Klik HER

Bilag A : Indstilling fra bestyrelsen. Klik HER

Oplæg fra Greve Fjernvarme Klik HER

Information om priser og levering Klik HER

Leveringsbestemmelser Klik HER

Prisoversigt pr. 1.1.2027 Klik HER

Notat om forblivelsespligt/tilslutningspligt i MFV´s forsyningsområde Klik HER

Aktivoverdragelsesaftale Klik HER

Fusionsaftale Klik HER

Spørgsmål vi modtager før generalforsamlingen

Spørgsmål og svar vil, i det omfang de har generel relevans, blive offentliggjort her på hjemmesiden i anonymiseret udgave. E-mail til bestyrelsen

I skriver at særbidraget dækker renoveringsprojektet i vores område.
Hvor meget er der budgetteret med til investeringen i alt?


Hvis vi ser bort fra modregningen er den samlede investering ca. 75,4 mio. kr. inklusive, renter og garantiprovision i tilbagebetalingsperioden samt moms. Modregning inklusive moms andrager 30 mio. kr., så den investering vi ender med at betale er godt 45. mio.kr., hvilket medfører betaling på 34,63 kr./m2 for samtlige de 43.733 m2, der er i forsyningsområdet.

Hvor stor en del er renter?

Hvis modregningen fordeles ligeligt på hovedstol, renter mv udgør renter og garantiprovision 35 % af tilbagebetalingen. Svarende til en forretning på 3% og garantiprovision på godt 0,5 %
Hvor lang tid forventer i det tager før alle rør er skiftet?
Detailplanlægning er ikke på plads, men det forventes at vare ca. 12 måneder.

Vil det være alle rør der skiftes også dem der er skiftet for nylig?

Man vil vurdere, hvorvidt der er mulighed for at undlade udskiftning, men det er afgørende at der er ensartet standard i hele ledningsnettet herunder også med alarmer i rør for at sikre mod varme- og vandspild
Kan man betale hele særafgiften med det samme og hvis ikke hvorfor?
GFV har ønsket en ensartet afregningsmodel for alle forbrugere, og har ikke en forventning om, at alle kan betale kontant.


Hvor meget bidrager Kirken, Mosede Centeret, Lægehuset, Børnehaven Mosebo, Mosede Skolen of fritidsordningen med? Herunder hvor mange m2 udgør de 6 institutioner/erhverv af den samlede m2 særafgift?

De bidrager med 29,7 % svarende til deres andel af det samlede areal.
I skriver at ”Vi godskrives ved beregningen allerede foretagne reinvesteringer i Greve Fjernvarmes eksisterende net”.


Jeg forstår det ikke, bedes venligst forklaret. Særafgiften er vel kun de udgifter/omkostninger der har med de nye rør at gøre minus indtægter fra varmeveksler og antenner?

Fra og med sammenlægningen indgår vi som andelshavere på lige fod med de øvrige andelshavere (når bortses fra særbidraget) i GFV og vores bidrag faste som variable beregnes på samme måde som øvrige andelshaveres.
De investeringer GFV løbende foretager for at holde deres net vedligeholdt og opdateret har i en årrække været 3,6 mio. kr./år. Hertil kommer en tidligere investering i varmeanlægget, hvor der resterer tilbagebetaling af knap 12 mio. kr.
Vi godskrives derfor up front den forholdsmæssige andel vores areal udgør af det samlede areal (3,1 %) således, at vi ikke både betaler til løbende vedligehold og opdatering i det nuværende GF ledningsnet og den fornyelse der tidligere er foretaget, men ikke betalt samt fornyelsen af vores eget net. Niveauet for opdatering og vedligehold er fastholdt i hele perioden dog indekseret med 2 % pr. år.
Efter sammenlægningen deltager vi på lige vilkår i betaling af reparationer i hele netværket ligesom nuværende forbrugerne i GFV deltager på lige vilkår i reparationer i ledningsnettet i det vi i dag definerer som vores forsyningsområde. Selv om brud forhåbentligt ikke bliver aktuelt i de første mange år skal det jo nok ske i løbet af de næste 30 år.

Mere stabile varmepriser og energirådgivning
Vedrørende særtarifen er det er oplyst at den er fast, medmindre der er væsentlige omkostningsmæssige begrundelser iht. reglerne på varmeområdet. Hvilke erfaringer har GF med stigninger i særafgiften?

Der er efter det oplyste ingen særtariffer, der har ændret sig.
Det er oplyst, at der vil være en indfasningsperiode det første år, hvor der kun opkræves et forbrug af cirkuleret vand (m3) svarende til afkølingen for en gennemsnitsforbruger.

Er det en hjælp til de husejere som har en dårlig afkøling eller?

Ja, det første år er hensigten at afregne som om afkølingen er 30 grader og samtidig tilbyde alle besøg af en varmekonsulent, der kan gennemgå varmesystemet og forhåbentlig foreslå muligheder for at forbedre afkølingen hos den/de pågældende forbruger(e). De forbrugere der har en dårlig afkøling vil blive kontaktet med et tilbud om besøg, hvis de ikke selv tager initiativ til et besøg.


Det er svært at se hvad det koster hvis der ikke er en afkøling på 25 grader – er der et større forbrug af církuleret vand eller hvordan gøres det op?

Ja. Gennemstrømning af det cirkulerende vand i systemet afspejler direkte evnen til afkøling, jo mindre vandforbrug jo bedre afkøling.
Beregningen er således:
Forbruget i Mvh x 860 = vandforbrug
afkøling
Er forbruget 20 mvh og afkølingen 30 grader er vandforbruget 573,33 m3. Er afkølingen kun 15 grader er vandforbruget tilsvarende 1.146,66 m3.




Kommentarer til den indkaldte ekstraordinære generalforsamling den 14. oktober.

Allerførst undrer det os, at man vælger at lægge en ekstraordinær generalforsamling i skolernes efterårsferie, hvorved børnefamilier, som allerede har betalt og arrangeret deres ferie, nu ikke kan deltage i mødet. Mødet bør flyttes til en dato, hvor alle har mulighed for at deltage?

Jeg henviser til mit svar som ligger længere nede her på hjemmesiden

Det er ikke rimeligt at forbrugere i større huse skal betale en større pris for de rør, som skal ligges ned i vejene end dem i de mindre huse. Der er absolut ingen forskel på rørene, som bliver gravet ned i vejene! Prisen på nedgravning af de nye rør, inkl. Stikledning, bør være pr. parcel – ikke som i forslaget pr. kvadratmeter?

Bestyrelsen i Greve Fjernvarme har besluttet en arealbaseret model for nye anlæg, da den vurderes at give en rimelig og gennemskuelig fordeling af omkostningerne til det nye ledningsnet. Det er denne model, der videreføres i Mosede.
Særbidraget i Mosede er derfor udformet efter samme principper som etableringsbidraget for konverterede forbrugere i Greve, hvor omkostningerne fordeles efter den kapacitet, den enkelte ejendom forventes at belaste systemet med. Boligareal iht. BBR er i dag den mest anvendte fordelingsnøgle i fjernvarmesektoren.
Rørene dimensioneres i forhold til forventet kapacitet. Større huse kræver generelt større kapacitet.
Mindre huse ville på den baggrund med rette kunne hævde, at de kommer til at betale mere end deres rimelige andel, da deres huse kræver mindre kapacitet, hvis en enhedspris blev anvendt.

Hvordan man udregner prisen for Mosedeskolen, Mosede Centret og Mosede kirke, Lægehuset og børnehaven Mosedebo ved vi ikke?

Erhverv – og institutioner betaler også efter areal og med denne model afholder de 29,7 % af omkostningerne til det nye ledningsnet

Vi er en af mange, som allerede har fået udskiftet stikledningen. Den blev fornyet i 2003. De moderne rør (1990’erne og frem) har en forventet levetid på 80+ år – oplysning kan findes i materiale fra Dansk Fjernvarme. Dvs. at før igangsættelse af noget bliver bestyrelsen nød til at finde frem til alle dem, som allerede har fået fornyet deres stikledning. De skal jo ikke have indført en ny. Hvilket jo også giver en større besparelse?

Det vil være relevant at undersøge omfanget af “nyere” stikledninger nærmere i forbindelse med den videre projektering, men udgangspunktet er at etablere et samlet ledningsnet med samme tekniske standard som i de øvrige områder i Greve Fjernvarme. Hvis der f.eks. er etableret en helt ny stikledning i forbindelse med et nybygget hus, vil det naturligvis indgå i vurderingen.
Det skal tillige sikres, at vi har en ensartet overvågning af temperatur og eventuelt vandspild i hele ledningsnettet, så vi undgår at skulle termofotografere hele områder for at identificere mindre brud, som ikke bliver synlige på anden vis.

Måden hvorpå Greve Fjernvarme udregner forbrug er ikke hensigtsmæssig. Dem der bor tættest på værket har meget nemmere ved at bruge færre kubikmeter fjernvarmevand, da de ligger først på strengen og får højere fremløbstemperatur (på ca. 70 – 80 grader) kontra os der bor i bunden af nogle lukkede stikveje, som kun har en fremløbstemperatur (på en god dag) på omkring 55 – 60 grader?

I det nuværende anlæg har vi et varmetab på ca. 30 % . I nye ledningsnet viser erfaringer fra Greve at varmetabet vil være mindre end 10 %.
Temperaturforskelle i ledningsnettet opstår primært om sommeren, hvor forbruget er lavt, og vandet står længere i ledningerne. Om vinteren, hvor størstedelen af årets forbrug ligger, er temperaturfaldet lille.
Og i et nyt fjernvarmenet på størrelse med Mosede Fjernvarmes forsyningsområde vil temperaturforskellen i fremløbet normalt være begrænset. Derfor er placeringen i nettet som udgangspunkt ikke den væsentligste faktor for mængden af cirkuleret fjernvarmevand. Det er til gengæld ejendommens eget fjernvarmeanlæg og de interne varmeinstallationer, herunder korrekt indregulering, ventilindstillinger og udnyttelse af radiatoranlægget.
Derfor bliver alle forbrugere i Mosede tilbudt en screening af deres ejendoms varmeanlæg, inden afregning sker på samme måde som for forbrugerne i Greve. I 2027 vil afregning derfor også ske efter det laveste af det faktiske forbrug eller et beregnet forbrug ved 30 °C afkøling

Hvorfor lægge GF i efterårsferien?

Har I overvejet at I har lagt datoen midt i efterårsferien, hvor potentielt mange med børn, er på ferie?

Svar:
Ja, vi er klar over, at tidspunktet ikke vil være optimalt for alle pga. efterårsferien.
Desværre er vi også presset på tid , da vi har en forventning om, at vedtagelse af vores forslag med overvejende sandsynlighed kræver afholdelse af endnu en ekstraordinær generalforsamling. 

Vedtagelse kræver både at 50 % af parcellerne er repræsenteret, og at forslaget vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer. 

Der har mig bekendt aldrig været  99 parceller  til stede ved en generalforsamling i MFV. Så selv om vi håber, at der er så mange, der møder op, så tvivler vi på, at kravet om halvdelen bliver opfyldt. 

Vedtages forslaget af 2/3 af de afgivne stemmer  på første generalforsamling, kan en ny ekstraordinær generalforsamling med almindeligt flertal vedtage forslaget.

Sammenlægningen skal i givet fald ske pr. årsskiftet og der er en række praktiske ting, der skal på plads, hvis Greve Fjervarmeværk skal være klar til at overtage administrationen fra VEKS.

Det er baggrunden for, at vi trods det uhensigtmæssige heri har  valgt alligevel at afholde GF i efterårsferien. 

 I løbet af den kommende uges tid  udsender vi en reminder-mail med forslag til en fuldmagt, som du/I kan give til naboen, som så kan repræsentere jeres synspunkt på generalforsamlingen.

Venlig hilsen
Søren Møller-Damgaard (fmd. for MFV)

Lilleholm 2 – 2670 Greve – CVR-nr.: 27253598