I 2013 var Mosede Fjernvarmeværk blandt Vestegnens tre billigste leverandører af fjernvarme til forbrugeren –> dig!
Det har fra Mosede Fjernvarmeværks begyndelse været ambitionen og bestyrelsens overordnede mål at levere varmeforsyning til en så billig pris som muligt – altid under hensyntagen til driftssikkerhed, miljøvenlighed og i et ajourført teknisk anlæg. Artiklen fra VEKS viser, at at det i 2013 er lykkedes relativt fornuftigt, og det er positivt for os alle.
Artiklen belyser endvidere de forskelle i priserne, som findes på Vestegnen, og de årsager, som forårsager prisforskellene – herunder det lovpligtige “hvile-i-sig-selv”-princip, som kan medvirke til relativt store prisudsving fra år til år. Noget, som vi selv har oplevet i Mosede Fjernvarmeværk.
Hvis du har lyst til at læse mere om vores aktuelle og/eller tidligere tariffer, så kan du gøre det hér.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen af Mosede Fjernvarmeværk