I starten af uge 37 påbegyndes gravearbejdet i forbindelse med en planlagt renovering af en brønd på Kildestien mellem Lilleholm og Storeholm. Frem mod torsdag d. 17/9-15 vil arbejdet med at grave og klargøre foregå.
Torsdag den 17. september 2015 i tidsrummet 8.00 – 18.00 renoveres selve brønden.
OPDATERING: I den forbindelse lukkes der ned for varmen i HELE vores område, fordi vi foretager en anden reparation samtidig, og den kræver lukning af hele systemet. På den måde undgår vi at skulle lukke for varmen i flere omgange.
Såfremt renoveringsarbejdet færdiggøres tidligere åbnes naturligvis for varmen før kl. 18. Vi beklager de gener, som arbejdet måtte bevirke.
Vi har endvidere observeret en forhøjet tilførsel af vand til varmesystemet. Det tyder på en utæthed i rørsystemet, og vi vil gerne opfordre til, at alle tjekker, om der skulle være utætheder i eller omkring jeres huse.
Hvis du observerer noget, som kunne tyde på en utæthed, så kontakt venligst Mikael Stendorff Nielsen hos VEKS på tlf.: 4366 0366.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen